Maj 2021

Hej! Ny måned og nye spændende ting at fortælle om 👇

Søgeagent lanceret til Android

Nu er den her endelig! Vores mest efterspurgte funktion til vores Android-app, eTilbudsavis, hvor man kan gemme søgninger og få besked, når nye tilbud matcher. Den forventes at være rullet ud til alle inden for syv dage.

Kontakt os for mere info omkring hvad danskerne gerne vil have gode tilbud på.

Davidsens smarte Incito-integration

Davidsen har lavet en lækker Incito-integration på deres hjemmeside:

Davidsen Incito solution

Insights - forår i luften

Foråret sætter sit præg på de mest brugte søgeord i Nonfood kategorien. Gas er populært året rundt, men i april og maj springer eks. plantesække, tomatplanter, gødning, krukker og plæneklipper op ad listen. Vi har hver dag op imod 100.000 søgninger i vores app og kan dermed hele tiden følge sæsonudsving for de enkelte produkter.

Vi nyder genåbningen

Vi åbner stille og roligt vores kontor op igen. Denne uge havde vi et hyggeligt udendørsarrangement med lækker frokost.

De små, men vigtige ting

Forbedret privatlivspolitik

Vi har opdateret vores privatlivspolitik for dem, der bruger eTilbudsavis-appen. Nu er den endnu mere simpel at forstå og trimmet ned. Vi går meget op i folks privatliv og vi håber at det skinner endnu mere igennem i den nyeste udgave.

Vi tilføjer nu automatisk ?utm_source=tjek til tilbud med link til webshop. Det betyder at I nemt kan se hvor mange besøger jeres webshop pga. os. eTilbudsavis specialiserer sig i at få folk ned i jeres butikker, men der er også mange der klikker direkte ind på webshop'en.

NB: Hvis I allerede har sat utm_source på jeres links, tilføjer vi i stedet ?ref=tjek.

Design

Du har måske lagt mærke til at vores design har ændret form.

Vi er kommet langt siden eTilbudsavis ApS, hvor vi var 1:1 med vores app. I dag hedder vi Tjek A/S, og vi har mange spændende services som eTilbudsavis, Mattilbud, Incito, API'er, SDK'er og Insights.

Tjek bygger services der gør folks dagligdag bedre. Vores brand fungerer som en paraply for alle de ting vi laver og er defineret ud fra vores formål, hvem vi er, hvad vi laver, vores kontor, vores team, vores kunder og dem der bruger vores services.

Tjek's design er simpelt og minimalistisk. Det er indholdet - som billeder og videoer - der definerer og farver Tjek.

Klik rundt på vores simple hjemmeside for at se hvordan designet tager sig ud, og se frem til præsentationer fra os i det nye design 😉


Det var alt for nu. Ha' en god dag! 👋 Du kan altid kontakte os på hello@tjek.com.

We support Danish Red Cross